HJERNE OG INTELLIGENS
|
Grise har ligesom andre højtstående pattedyr en veludviklet og relativt stor hjerne. Grisen er et af de mest "intelligente" pattedyr.
|
|
|
Grisehjernen består bla. af:
1. Hjernestammen – regulerer reflexer og automatiske funktioner, bla. vejrtrækning, spytsekretion og blodtryk.
2. Lillehjernen (Cerebellum) – samler sanseinformationer omkring hvor kroppen befinder sig og koordinerer derudfra kroppens bevægelse.
3. Mellemhjernen (Thalamus, hypothalamus og hypofysen) – kontrollerer organfunktioner, stofskifte, kropstemperatur og adfærdsmæssige handlinger i forbindelse med f.eks. sult, tørst, seksualitet og aggression, bla. v.hj.af smarte hormonelle feed-back systemer.
4. Storhjernen (Cerebrum) ligger øverst. Yderst findes cortex=hjernebarken, som er foldet. – Den samler og koordinerer alle sanseindtryk og rummer følelser, hukommelse og evnen til at kombinere disse.
Populært sagt: Jo mere hjernebark et individ har, jo mere ”intelligent” er det.
|
I modsætning til krybdyr, som har en simpel hjerne med kun få mulige reaktionsmønstre og ingen kapacitet til at lære nye, så har pattedyr forskellige grader af evne til at være interaktive med deres omverden og kan tilpasse deres adfærd efter nye situationer.
|
Et af grisens vigtigste sanseorganer er trynen.
Størstedelen af grisehjernens sansecortex er afsat til at behandle føleimpulser fra trynespidsen.
|
 |
Illustrator: Ingeborg Nielsen. Venligst udlånt af Peter Lund Madsen.
Læs mere på Peter Lund Madsens hjemmeside under Hjernemad/hjernehistorier.
Kognitive evner hos grise.
Grises kognitive evner, - dvs. deres evner til at erkende, huske og bruge informationer -, forskes der i. Grises muligheder for at bruge disse evner - eller rettere manglende muligheder for at bruge dem - kan udløse stress og stressrelaterede lidelser, hvilket i den intensive griseproduktion har betydning for produktionsresultatet. Læs mere i artiklen "Cognition studies with pigs: Livestock cognition and its implication for production", J.Anim.Sci., 2002.
Intelligens hos pattedyr.
Kan defineres på flere måder, som f.eks.:
- Evnen til at lære.
- Evnen til at udnytte tidligere erfaring i en ny situation, dvs. løse et problem uden at der er tale om forudgående betinget indlæring og uden at prøve sig frem.
- Evnen til at handle hensigtsmæssigt under ændrede omstændigheder på grundlag af en forståelse for eller indsigt i årsagsforhold.
- Hjernens medfødte hardware (psykolog Nicolai Lunøe, i radioudsendelse, 30.3.2009, hos Poul Friis, DR/P1.)
Klogskab (er ikke det samme som intelligens).
Kan defineres som:
- Hjernens over tid opbyggede software = Opsummeret viden, kunnen og erfaring, - dvs. man bliver klogere med alderen og bedre til at træffe de rigtige beslutninger. (Psykolog Nicolai Lunøe )
”Intelligensgraduering” af pattedyr.
Grisen er et af de mest "intelligente" pattedyr, og det skyldes både, at den har en forholdsvis stor hjerne, og at hjernens cortex er veludviklet med relativt mange folder, som øger hjernebarkens overflade og dermed dens ”kapacitet”.
Til gruppen af de mest "intelligente" pattedyr hører udover grisen bla.: hvaler, chimpanser, delfiner og - et eller andet sted i rækken - hunde. En eksakt rækkefølge er vanskelig at sætte op og afhængig af definition og kriterier.
Læs mere om grisens evne til at lære i kapitlet om Træning.
|
Hjerne og intelligens
