REPRODUKTION.

Reproduktion er et andet ord for formering.

Vildsvinet får typisk 1 kuld smågrise om året, dog kan den i år med særlig meget føde nå at få 2 kuld. I hvert kuld er der i gennemsnit 4-6 unger.
Soen dier grisene indtil de er 15-17 uger gamle.

Reproduktion i den moderne griseproduktion.

I den intensive griseproduktion har man fremavlet store søer, som kan være drægtige med mange smågrise hver gang. Desuden tager man smågrisene fra soen, allerede når de er 3-5 uger gamle, og soen flyttes til løbeafdelingen (se kapitlet Ordforklaring), hvor ornerne holdes. Den bratte fravænning og tilstedeværelsen af orner gør, at soen kommer i brunst - og kan parres eller insemineres igen - 4-6 dage efter. Reproduktionen er dermed meget intensiveret.

Det betyder, at soen kun har få dage i løbet af et år, hvor hun enten ikke er drægtig eller har et kuld diende smågrise. Hun kan således producere 25-30 smågrise pr. år og gennemføre 2,1 drægtighed/fødsel/diegivning pr. år. Et kuld er på gennemsnitligt 13,8 overlevende grise, når alt forløber optimalt.

En so får gennemsnitligt ialt ca. 6 kuld grise i løbet af ca. 3 år, inden hun sendes til slagtning eller dør/aflives i forbindelse med sygdom.

En del søer kan ikke klare disse store produktionskrav.

I 2006-07 blev min. 15 % af den samlede sobestand i Danmark i de pågældende år sendt på destruktionsanstalt som selvdøde eller aflivet på grund af sygdom.

Udregnes tallet som den mængde af søer, som forlod besætningen som selvdød eller aflivet, før de havde gennemført det forventede produktionsliv uden at kunne sendes til slagtning til sidst, er tallet 25 %.  Dvs. hver 4. so klarer ikke produktionskravene.

Erhvervet er opmærksom på dette store problem i produktionen og har iværksat en kampagne kaldet SoLiv. Læs mere på SoLiv.

Andre projekter og kampagner er sat i værk af bla. Dyrenes Beskyttelse for at forbedre søernes forhold. Læs mere her.

En grotesk rekord er omtalt i LandbrugsAvisen, marts 2010. Læs om supersoen her.

Antal grise pr. årsso. Et meget vigtigt begreb i den moderne griseproduktion. Er udtryk for, hvor mange grise en so kan nå at føde på et år.

Indtil 2004 var avlsmålet indenfor Dansk Svineproduktion, at soen skulle føde så mange grise som muligt, men dette avlsmål er siden ændret til, at så mange grise som muligt er i live 5 dage efter fødslen. Dette udelukker dog ikke, at der samtidig fortsat avles efter stadig større kuld.

De store kuld betyder, at grisene ved fødslen er relativt små, og en del (ca. 1-2 stykker pr. kuld) er dødfødte og en del (ca- 1-2 stykker pr. kuld) dør umiddelbart efter fødslen.

Ofte føder soen flere grise, end den selv har patter til og selv kan opfostre, hvorfor man laver "kuldudjævning" og bruger "ammesøer". Læs mere  i kapitlet Ordforklaring.

I mange besætninger produceres der 26-28 grise pr. årsso, og man arbejder frem mod endnu flere.
Erhvervets målsætning er på op til 35 grise pr. årsso i løbet af få år.

Brunst/parringsadfærd. Soens brunstperiode varer kun få dage. I 1-3 dage før den egentlige brunst kurtiserer so og orne hinanden, de snuser til hinanden og udskiller begge feromoner, særlige duftstoffer. Ornen smasker sit duftende feromonholdige spyt til skum og skubber soen i siden/flanken, hvilket stimulerer soens hormonproduktion og brunst. Indtil soen er kommet i sin egentlige brunst, hvor ægløsningen sker, vil hun afvise ornens forsøg på at bestige hende, men når hun er klar, vil hun indtage en særlig stå- eller stivnepositur, hvorefter parringen gennemføres.

Jo bedre ornen er til at stimulere soen ved hjælp af flankepuf og dufte, jo mere hormon (oxytocin) vil soen producere, og jo bedre fungerer transporten af æg og sæd i soens kønsveje.

Kunstig inseminering. De fleste danske søer befrugtes/ "løbes" ved kunstig inseminering, men brunsten stimuleres ved tilstedeværelse af orner i stalden. Landmanden efterligner i forbindelse med insemineringen flere af elementerne i ornens kurtisering af soen, f.eks. flankepuf, feromoner på spraydåse og tryk på soens ryg.

Drægtighed. Drægtigheden hos både vildsvin og tamgris varer knap 4 mdr., ca. 115 dage, eller 3 mdr. og 3 uger og 3 dage.

Redebygning. Under frie forhold vil soen kort før fødslen søge langt væk fra flokken og lede efter et egnet redested med naturlig beskyttelse, f.eks. i skovbevoksning med lavthængende grene. Her bygger hun omhyggeligt en rede med blød, foret bund, faste sider og et "tag" af grene, så hun kan ligge næsten helt skjult.

Soen er det eneste klovbærende dyr, der bygger rede, og reden er tilholdssted for soen og hendes grise i ca. 10 dage, hvorefter soen leder grisene med tilbage til flokken.

Faring i moderne griseproduktion. Farestalde, Farestier, Farebokse og Fikseringsbokse er beskrevet i kapitlet Ordforklaringer.

I de fleste danske grisebesætninger anbringes højdrægtige søer i helt snævre farebokse, hvor deres bevægelsesmuligheder er begrænset til at stå eller ligge. Soen kan ikke vende sig, og hun kan ikke søge væk fra de andre højdrægtige søer i naboboksene. Alligevel søger hun at udføre al den ovenfor beskreve redebygningsadfærd.

Det er lovpligtigt at tildele søer redebygningsmateriale og en del får noget halm, men halmen forsvinder ofte hurtigt væk fra soen, uden at hun kan nå det igen. I en del besætninger tildeles søerne slet intet redebygningsmateriale, da det kan bevirke tilstopning af staldens gylleaføbssystem.

§ 26 i Bekendtgørelse om beskyttelse af svin, nr. 323 af 06/05/2003

Søer i farebokse. Dansk stald.

Fødsel. Fødslen starter få timer efter at soen er faldet til ro i sin rede. Søer slikker i modsætning til andre klovdyr ikke deres unger efter fødslen. Grisene må selv kæmpe sig fri af fosterhinder og navlestreng. Da de meget energisk straks efter fødslen begynder at søge efter en patte, sker det normalt "automatisk".

Smågrisedødelighed i produktionen. Dødeligheden for smågrise/nyfødte grise og pattegrise/få dage gamle grise er et stort problem i den danske svineproduktion, både i den konventionelle og i den økologiske.
En del smågrise dør under eller kort tid efter fødslen, bla. pga. stressudløste langvarige fødsler, en del dør fordi soen lægger sig på dem, og mange får mave-tarmlidelser og andre infektioner i de første levedøgn.

I den konventionelle produktion er praksis med at anbringe soen i en snæver fikseringsboks i forbindelse med fødslen fremkommet, fordi man mente/mener, at det hindrer soen i at lægge sig på smågrisene. Imidlertid er der ikke videnskabelig belæg for denne teori. Læs mere i kapitlet Ordforklaringer under Farebokse. Problemet er måske snarere, at soen i de moderne stalde tilbydes alt for lidt plads til at udføre sin naturlige lægge-sig-adfærd.

"Selve fødslen er én af de største udfordringer for den endnu ufødte gris, idet andelen af dødfødte grise udgør den største kilde til tab i so-produktionen. Dødfødte grise har ofte været udsat for iltmangel under fødslen som følge af lang tids ophold i fødselskanalen. Forlænget ophold i fødselskanalen udgør ikke kun en risiko for dødfødte grise, men det øger også de levendefødte grises risiko for at dø af andre årsager (f.eks. sygdom, dårlig trivsel og lignende). En væsentlig årsag til langtrukne faringer kan være stress af soen. To typiske kilder til stress i forbindelse med faringen er sen indsættelse i farestalden og/eller fiksering af soen i forbindelse med faring."

Citat af seniorforsker Lene Juul Pedersen, Århus Universitet, og seniorprojektleder Vivi Aarestrup Moustsen, Dansk Svineproduktion. Artikel i bladet Dyrlægen, dec. 2008. Om forskning i nye typer farestalde.

I "Manual - reduktion af pattegrisedødelighed" fra dec. 2009 har en gruppe forskere fra Århus Universitet samlet viden og værktøjer til forebyggelse af pattegrisedødelighed. Manualen kan anvendes af alle svineproducenter men er især rettet mod økologiske producenter. Manualen giver et overblik over risikofaktorer for pattegrisedødelighed og præsenterer viden om, hvordan risiciene kan minimeres eller helt undgås.

Patteadfærd/patteorden. Allerede indenfor det første døgn efter fødslen etablerer de små grise deres første rangorden, nemlig en patteorden. De tilkæmper sig hver en patte, som derefter er deres private, og som de altid søger hen til. Ved på den måde at have fordelt pladserne en gang for alle, undgås så vidt muligt unødige slagsmål ved hver diegivning. Der kan dog godt opstå uenigheder, hvis nogen forsøger at stjæle en bedre patte.

Fravænning. Under frie forhold er smågrisene helt fravænnede i en alder af 15-17 uger. Fravænningen sker gradvist.
I den intensive produktion fravænnes smågrisene brat i en alder af 3-5 uger.
I den økologiske produktion sker fravænningen tidligst fra 7 ugers alderen.  Læs mere om økologisk produktion af grise.