ADFÆRD

Grise ”roder”..

Grise er opportunister, ligesom mennesker og rotter! Det vil sige, at de har en medfødt nysgerrighed og trang til at udforske deres omgivelser, primært for at finde føde, men også for at samle oplysninger om deres omgivelser.

De skubber, snuser, ser og smager. De ”roder” og kan på det nærmeste pløje en mark op med trynen.

Udover at finde føde får de indsamlet en masse information, som de husker og senere kan bruge, f.eks. om hvor der er vand og hvor der er alternative fødekilder eller nye hvilepladser.

Grise er meget tilpasningsdygtige, og da de er altædende, kan de leve meget i varieret natur, både i skove og på åbne områder.

Grise bruger det meste af deres vågne timer på – i naturen – at søge efter føde i et hjemmeområde, som de er fortrolige med.

De forsvarer ikke selve området, men kan godt slås om fødeemner.

Grise, som fodres, vil stadig bruge en masse tid på at undersøge omgivelserne. De er kun interesserede i ting, som kan tygges, bearbejdes og ændres på. Alt andet viser de kun kortvarig interesse. Læs mere i rapporten "Hvorfor roder grise" af Studnitz et al., Danmarks Jordbrugsforskning, 2004 og i Grøn Viden "Hvad vil svin rode i?" af Studnitz et al. Danmarks Jordbrugsforskning, 2005. Kan findes her.

Det er mange gange vist, at hvis grise, der er født og opfostret i intensive produktionsbesætninger, lukkes ud i naturlige omgivelser, så vil de i løbet af kort tid udvise samme adfærd som vildsvin. Det er disse grise et levende eksempel på:

Mangler grise noget at ”rode” i, hvilket især forekommer under produktionsforhold, vil de begynde at udvikle forskellige former for unaturlig sygelig adfærd, hvor den undersøgende adfærd i mangel af andre muligheder omdirigeres til andre grises kropsdele eller inventaret. De kan begynde at æde hinandens kropsdele, f. eks. halerne og ørerne, eller de kan udvikle en fuldstændig ensformig, gentagen og formålsløs adfærd, en stereotypi.

Læs mere i kapitlet Ordforklaring / Halebidning, flankesutning, ørebidning, stereotypier.

Det er lovpligtigt, at alle grise, både udendørs og i stalde, skal have tilført en tilstrækkelig mængde ”rode- og beskæftigelsesmateriale”.
Men ”Tilstrækkelig mængde” bliver tolket forskelligt af forskellige interessenter og er langt fra altid tilstrækkelig i forhold til dyrenes behov.
Citat fra bogen ”Husdyrhold – adfærd, velfærd og etik”, 2006.

Læs mere under "Rodematerialer" i afsnittet Ordforklaring.

 
Socialadfærd

Grise er sociale dyr, der i naturen lever i små flokke, bestående af omkring 4-6 søer og deres afkom. Søerne er ofte søstre. Ornerne fortrænges fra gruppen, når de bliver kønsmodne, hvorved indavl undgås. Unge orner lever i grupper, ældre orner alene. De har kun kontakt med sogrupperne i forbindelse med parring.

I grupperne findes en rangorden, som betyder at højtrangerende grise har førsteret til ressourcer, og at ressourcerne fordeles på en måde, der er forudsigelig for dyrene uden unødige slagsmål.  En stabil rangorden kræver, at grisene kender hinanden.

Grisene kommunikerer og genkender hinanden ved hjælp af lugte, lyde og adfærd.

Indtil omkring 6-7 ugers alderen er grise stærkt motiverede til at søge social kontakt med andre, hvorefter denne kontaktsøgen aftager til et lavt niveau, og de opholder sig derefter mest sammen med dem, de mødte, da de var 2-6 uger. Først i forbindelse med parring opsøger og møder de nye grise.

Dvs. at grise er dyr, der kun er udviklet til at møde nye grise ved ganske få lejligheder i løbet af en livstid.

I produktionen, hvor grise blandes mange gange - og ofte på alderstrin, hvor de ikke er motiverede for at møde fremmede individer - kan der opstå problemer, som har velfærdsmæssige konsekvenser. Der opstår slagsmål med bidskader, stress og nedsat tilvækst til følge, indtil en ny rangorden er etableret. I lovgivningen tages højde for dette ved regler om, at man skal sammenblande grise så lidt som muligt og så tidligt som muligt, og det skal være muligt for de angrebne dyr at flygte.

"Løsgående søer og gylte skal holdes i stabile grupper eller flokke, der skal blandes mindst muligt. Hvis grupper eller flokke af søer og gylte blandes, skal det foregå under opsyn." Bek. nr. 323  af 06/05/2003, § 23, Bekendtgørelse om beskyttelse af svin.

Det er ikke lovligt at holde en gris alene. Af lovgivningen fremgår det, at "Ethvert svin skal kunne se andre svin med undtagelse af svin, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst." § 12, stk. 3 i Bek. 232 af 06/05/2003. Imidlertid gælder denne lovgivning kun for grise, der holdes indelukket med henblik på avl og opfedning.
Link til Bekendtgørelse om beskyttelse af svin BEK nr. 323 af 06/05/2003

Privates hold af kælegris(e) er omfattet af den for alle dyr gældende dyreværnslov, LBK nr. 1343 af 04/12/2007.  Læs Dyreværnsloven her.
Desuden er kælegrise omfattet af Bekendtgørelse om hold af svin på friland og Det veterinære sundhedsråds udtalelse om Udendørs hold af dyr i vinterlignende vejr.

Griseejere og grisebesætningen - uanset hvor lille den er - skal tilmeldes Det Centrale Husdyrbrugsregister, CHR.

Påtænker du at anskaffe grise, så kontakt din lokale Fødevareregion, som kan oplyse dig om alle de gældende regler.

Social facilitering.

Svins sociale natur og flok-levevis bevirker, at deres aktivitet og adfærd til en vis grad er synkroniseret. Dvs. at deres motivation for at udføre en adfærd øges ved synet, lyden og lugten af en flokfælle, der udfører adfærden. Dette er nødvendigt for at flokken kan fungere og kaldes social facilitering. Nyere forskning viser dog, at grisene ikke bare "blindt" gør, hvad artsfællerne gør, men at de selvstændigt overvejer andre muligheder, afhængig af situationen og den enkelte gris´s egen viden og erfaring. Ph.d. afhandling af Liat Romme Thomsen, 2010. 

Et eksempel på social facilitering er ædeadfærd: En gris, der ser en anden gris æde, får selv en øget motivation for at æde, hvilket betyder, at grise er ganske dårlige til at stå i kø.
I produktionen søges dette problem løst ved at lovgivningen kræver, at der er foder og foderpladser nok til alle grise samtidigt. For få pladser og restriktiv fodring kan give velfærdsmæssige problemer som stress, slagsmål og vulvabid, som ses i f.eks. løsdriftstalde til søer. (Læs mere i kapitlet Ordforklaring/vulvabid).

§ 18 i Bek. nr. 232 af 06/05/2003: "Alle svin skal fodres mindst én gang dagligt. Hvis svinene opdrættes flokvis og ikke fodres efter ædelyst eller ved hjælp af automatisk fodringssystem, der fodrer dyrene individuelt, skal hvert dyr have adgang til foder på samme tid som de andre i flokken.
Stk. 2. Dyrene skal endvidere fodres ved hjælp af et system, der sikrer, at hvert dyr får tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet til stede."

Et andet eksempel er flugtadfærd: Når griseflokke skal flyttes, f.eks. fra stalden ud i en lastbil, kan der let opstå dyreværnsmæssige problemer, hvis de fysiske forhold er uhensigtsmæssige. F.eks. hvis drivgangen er smal, belysningen dårlig eller gulvet er glat eller skråner. (Eller hvis staldpersonalet og grisetransportøren har for ringe tålmodighed. Slagterierne belønner hurtig læsning økonomisk.) Hvis den eller de første grise bliver bange og vender om, søger alle de andre også at vende.
På slagterierne ses jævnligt grise med kraftige slagskader, som ofte er forvoldt under drivning med grise, der vil løbe "den forkerte vej". Læs mere i artikel fra Dansk Veterinærtidsskrift nr. 22, 2009: "Skader efter stump vold hos svin."

Link til Bekendtgørelse nr. 323 af 06/05/2003 her.

Renlighed.

Grise er renlige dyr, der afsætter urin og afføring langt væk fra rede- og hvilepladser.

So-gris, der tisser i "toilet-hjørnet" af indhegningen.

Allerede fra smågrisene er 2-6 dage gamle, går de væk fra reden for at besørge, og jo ældre de bliver, jo længere går de væk. Voksne grise urinerer typisk 5-10 meter væk fra reden, mens afføring afsættes mere spredt i terrænet.

Det er ikke grises natur at hvile eller rulle sig i urin og afføring.
Og modsat af hvad mange tror, så lugter en gris ikke.

Når man i produktionssystemerne ser grise søle sig i deres egen afføring og urin, er det fordi de ikke på anden måde kan komme til at afkøle og dermed termoregulere sig, når det bliver for varmt. Grise kan ikke svede, og det er livsnødvendigt for dem at kunne køle sig, når temperaturen stiger.

Grise, der har været nødt til at lægge sig og køle sig i egen urin og afføring.

Varme kan være et meget stort problem under produktionmæssige forhold, hvor mange dyr holdes tæt sammen. Varme sommerdage stiller store krav til staldenes ventilationssystemer, og systemerne kan på de varme sommerdage vise sig at være underdimensionerede med store velfærdsproblemer - og i værste fald hedeslag og død - til følge.

Der er lovgivning omkring ventilation, overbrusning og temperatur-alarmsystemer i grisestalde. Bla. §§ 12 og 13 Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, nr. 707 af 18/07/2000 og § 8 i Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte nr. 404 af 26/06/1998 med senere ændringer.

Kropsplejeadfærd.

Hulebygning.

Hvis grise har adgang til materialer (f.eks. halm, hø, græs, grene, bregneblade,m.m.) så bygger de en rede/hule, hvor flere kan sove sammen. Er der rigeligt med materiale laver de en blød bund som en rede og et tag, så de ligger skjult. På samme måde som en so, der bygger rede. Se YouTube-filmen på forsiden!

Parringsadfærd, redebygning og yngelpleje. Se kapitlet om Reproduktion.