Udskriv

HISTORIE

De forskellige racer af grise eller "tamsvin",
som vi kender i dag, stammer alle fra vildsvinet.

Vildsvin

Tilknytningen til mennesket.

For 8-10.000 år siden begyndte mennesker i både Asien og Europa at knytte vildsvinene til sig, sandsynligvis ved at fodre dem. Der var tale om folkeslag med faste bopladser, ikke nomader.

Gennem generationer er vildsvinet blevet tilpasset livet tæt på mennesker, - det er blevet "domesticeret".

De dyr, der bedst kunne tilpasse sig og var mest omgængelige, var dem man avlede videre på.

Trods de mange års selektion og ændringer i udseende er tam-grisen i dag adfærdsmæssigt stadig et "vildsvin". Den har stadig nøjagtigt de samme adfærdsegenskaber som sin forfader og som de vildsvin, der fortsat lever i naturen, dog er det sådan at nogle adfærdsreaktioner udløses ved kraftigere eller svagere stimuli end tidligere, dvs. tærsklerne er ændret.

 

Vildsvin

Kraftig pels, om vinteren med kraftig underuld.

Vægt, udvokset : 50-180 kg. Orner størst.

Kropslængde, udvokset: 110 - 180 cm

Kønsmodenhed: 18 mdr.

 

 Tamsvin

Næsten ingen pels.


Vægt, udvokset : søer i gn.sn. : 285 kg - op til over 400 kg. Orner større.

Kropslængde, søer, gn.sn. : 184 cm (tal fra 2003) , er sandsynligvis større i dag. 

Kønsmodenhed : 7 mdr.

 

 

De mest almindelige racer i DK i dag.

I dansk svineavl arbejdes der primært med 3 forskellige racer og krydsninger mellem dem. Det er: Landrace, Dansk Yorkshire og Duroc. Læs mere på hjemmesiden "Videncenter for Svineproduktion" her.


De gamle danske racer.

De gamle danske grise-racer findes stadig. På Domestic Animal Information Centers hjemmeside kan man læse om arbejdet med at bevare de gamle racer og deres gener. 
Se og læs mere om den gamle sortbrogede race, som avles på den økologiske gård, Refshøjgård. Se Refshøjgårds hjemmeside.
Mere information om gamle danske husdyrracer findes her.
 

Specielle racer.

Der findes specielle og mindre udbredte importerede racer i DK, f. eks. sortfodsgrise og uldgrise. De vil muligvis kunne indgå i en niche-produktion her i landet. Læs mere om sortfodsgrise her og uldgrise her.
Minigrise er en anden speciel race, som er populær som kælegris. Læs mere her.

Se og læs om alverdens forskellige svineracer her. 
 

Målrettet avl. 

Først i de sidste 70-100 år er en egentlig målrettet avl begyndt.

Danmark har i mange år været et af de førende lande indenfor denne målrettede avl. Et af de primære mål har været at frembringe større og mere produktive dyr, som kan føde mange levedygtige smågrise. Se i kapitlet Ordforklaring under "Grise pr. årsso".

Læs mere om avlsmål på Dansk Svineproduktions hjemmeside.

Pr. 1. oktober 2009 var der 12,7 mill. grise i Danmark.

Find flere tal på : www.danmarksstatistik.dk

 

Grise i stalde.

I takt med samfunds- og bygningsudviklingen flyttede grisen sammen med de fleste andre husdyr ind i stalde. For 1-2 generationer siden var det danske landbrug præget af alsidige bedrifter, hvor der på hver enkelt gård fandtes både grise, køer, høns, heste osv.

Den dag i dag kan man stadig på ældre landbrugsbygninger finde spor af det arbejdskrævende og - med nutidens øjne - ikke særligt intensive husdyrhold, f.eks. var der til hver so-boks i stalden en lille dør, hvorigennem soen kunne lukkes udenfor i en indhegning og få afløb for sin trang til at rode i jorden og måske til at mudderbade på varme dage. Det var dog nok ikke så meget for soens skyld, den blev lukket ud, men lige så meget af praktiske grunde, fordi man skulle muge ud inde i so-stien.

Udviklingen af staldbygninger til grise er i de senere år gået mod større og større bedrifter, hvor dyrene konstant holdes indendøre. De største besætninger herhjemme rummer mange tusinde dyr.

Frilandsgrise.                                

Hold af ikke-økologiske grise på friland er - efter en opblomstring for 10-20 år siden - i tilbagegang og ikke længere særlig udbredt. 
Der foregår næsten ingen forskning på området.
Dog er der nu ved at blive etableret et udviklingscenter i et samarbejde mellem firmaet Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse. 

Søer på friland       Frilandsslagtegrise

Læs mere om produktion af grise på friland og om udviklingscenteret på www.friland.dk og på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside .    

Læs om økologisk svineproduktion. 

Tal for svineproduktion findes på www.danmarksstatistik.dk